Nyheder

SPÆNDENDE OPSLAG FRA KANAL BLOKHUS I DAG;
I anledning af bruddet på vandledningen på Havørns Allé genopfrisker vi her et afsnit fra Peter Wendelboes historie fra Lejerforeningens "Jubilæum" i 2008 om, hvorledes det gik til, da der blev installeret vandværksvand i Blokhus Klitplantage.

Det var med stor forventning, at medlemmerne af Foreningen Klit- plantagen Blokhus den 9. august 1964 satte sig til rette i stolene til generalforsamlingen på Restaurant "Skovbrynet" i Hune.

Fra sommerhuskoloniens begyndelse i 1933 havde grundlejerne som i andre sommerhusområder betjent sig af brøndboringer og gammeldags vandpumper enten udenfor huset, evt. fælles for to eller tre naboer, eller luksusudgaven, en vandpumpe ved køkkenvasken inde i huset med afløb gennem et rør ud i græsset.

Bestyrelsen for Blokhus Vandværk var nemlig indbudt og formanden
for vandværket redegjorde for mulighederne for at plantagens lejere endelig kunne få indlagt vand i sommerhusene. Allerede få dage efter ville man begynde at føre vandrør ind i skoven.

Men tilførslen af vand til sommerhuskolonien i Blokhus Klitplantage skulle ikke komme til at forgå uden dramatik. Det viste sig nemlig, at vandværket for at skaffe vand til plantagen skulle udvide vandboringsområdet, og at dette medførte, at Landvæsens-kommissionen forbød sivebronde for husejere inden for en afstand af 300 meter fra boringen. Dette betød igen, at mellem 200 og 300 grundejere inde i selve Blokhus, der hidtil havde haft vand, skulle kobles fra ledningsnettet, for at de 138 parceller i skoven kunne kobles på.

Grundejerne i det ramte område måtte ikke anvende vand hverken til WC eller køkken, før en kloakring med et rensningsanlæg var gennemført, og det kunne have lange udsigter.

Blokhusgrundejerne engagerede derfor en advokat og holdt et stort protestmøde på Restaurant Bellevue i Blokhus søndag den 27. september 1964 med formanden for grundejerforeningen, vinkyper Erik Højfeldt i spidsen og desuden deltagelse af Landvæsens-kommissionen og sognerådsformand Oluf Jensen.

Også én af medstifterne af Foreningen Klitplantagen Blokhus, daværende ejendomsmægler Kristian Sørensen (Sørensen Kiosk), der i mellemtiden var blevet grundejer inde i Blokhus, var med. Han foreslog, at man simpelthen helt flyttede vandværket.

Grundejernes advokat, landsretssagfører J. Melgaard, måtte konstatere, at både vandværkets ret til at udvinde vand og Landvæsens-kommissionens påbud var i orden.

Der måtte ikke ske nogen forurening af drikkevandet.

Juridisk set var der derfor ikke noget at gøre for grundejerne vedr. forbuddet mod sivebrønde.

Men hvis brøndene skulle sløjfes, mente landsretssagføreren, at grundejerne ville have ret til erstatning.

Landvæsenskommissionens formand, dommer Harald Hansen, Sæby, fastslog, at det ikke kunne lade sig gøre at forbyde skovkolonien at få vand fra Blokhus Vandværk, for en kloakering ville løse problemet for de 200-300 berørte grundejere nær de nye boringer.

Således gik det til, at sommerhusene i Blokhus Klitplantage fik mulighed for vand fra Blokhus Vandværk fra foråret 1965.

Prisen for tilslutningen blev 700 kr. Desuden skulle der betales 95 kr. for en stophane og 8 kr. pr. løbende meter vandrør fra sti eller vej til huset.

Der blev i begyndelsen ikke opsat vandmålere. Sommerhusejerne skulle i mange år betale en fast afgift for vand på 40 kr. pr. år.

Sammen med vandvaerksvandet kom også muligheden for at få installeret moderne wc til afløsning af det gammeldags "das", som alle indtil 1965 havde benyttet sig af.

Men nu forlangte kredslægen, at der ville blive lukket for alt vand i skoven, hvis ikke alle fik vandværksvand installeret.

Der mátte ikke samtidig være vandbrønde med pumper og sivebrønde i samme område.

Klitdirektoratet måtte derfor i 1966 i et brev til alle grundlejere forlange, at der blev indlagt vand i alle huse ved fornyelsen af lejemålene. Dette ville blive indført i de nye lejekontrakter.

Lejerne fik tre år til at få vand indlagt i alle huse. Der måtte dengang ikke optages lån i klitplantagens sommerhuse, så anlægsudgiften kunne blive en svær belastning - især for ældre og pensionister. Sparekassen stillede sig dog positivt ved ønsker om lån til installering af vand.

Efterhånden som sommerhusejerne fik indlagt vand og wc, afmeldte de sig den kommunale natrenovation, dvs. den ugentlige tomning af latriner fra de udendørs "hjerterum".

Men nu viste der sig en ny hindring. Det kunne ikke lade sig gøre for den enkelte at slippe for udgiften til natrenovationen, før alle havde wc, og vognen helt kunne ophøre med at komme i plantagen.

(Peter Wendelboe, juli 2008.) ... See MoreSee Less